Beretning 2009.
I årets løb har vi fået nye beboere i nr. 4 nr. 7 og nr. 11, som vi her byder velkommen i grundejerforeningen.
Umiddelbart efter generalforsamlingen 2009 tog bestyrelsen fat på at få færdiggjort de resterende mangler vedrørende vores fællesarealer.
Ø Området omkring fællespladsen og petanquebanen blev planeret, tromlet og tilsået med græs, og den resterende del tromlet og eftersået med græs., De nyplantede træer blev bundet op endnu en gang, idet dette ikke var gjort tilfredsstillende.
Ø Bestyrelsen gennemgik fællesarealerne med Kildegård huse samt repræsentanter fra Hoffmann og påpegede ting, som vi var utilfredse med. Bl.a. afslutningen på drænet, som blev ledt direkte ud på marken, de store huller omkring afslutningen på drænet, asfalt reparationerne på vejene, oprydning af skel ud mod marken, en manglende rist ved nr. 27 og en rist, der ligger for lavt ved den ene vendeplads.
Drænet har nu fået en ordentlig afslutning og hullerne dækket til, risten ved nr. 27 er skiftet, dog mangler vi at få hævet risten ved den ene vendeplads og vi er stadig ikke tilfreds med asfalt reparationerne. Oprydningen af skel gjorde vi selv, men har fået en økonomisk kompensation af Kildegård huse.
Ø Bestyrelsen indgik i foråret en aftale med Garteha om vedligeholdelse af fællesarealerne. Aftalen har virket tilfredsstillende, og vi regner med at indgå en ny aftale i foråret. Ligeledes har vi fået opsat nogle store sten ved indkørslen til bebyggelsen for at forhindre, at græsrabatten bliver opkørt.
Ø Bestyrelsen har opsagt aftalen med park og vej om vinter vedligeholdelse og indgået en ny aftale med Garteha.
Ø I foråret indkøbte bestyrelsen 3 sæt borde og bænke til fællespladsen, som blev taget i brug ved vores sommer arrangement i juni. Fremmødet var pænt og stemningen høj. Der blev dystet i petanque og forskellige andre spil til stor morskab for deltagerne.
Ø I efteråret afholdt bestyrelsen en såkaldt beboerdag, hvor vi fik ryddet op og beskåret i skellet mod rideskolen og ud mod marken, samt plantet diverse planter indkøbt af bestyrelsen. Også her var fremmødet stort og resultatet blev godt. Efter endt arbejde hyggede alle sig med grillpølser og drikkevarer i carporten mellem nr.6 og 8. Bestyrelsen regner med at afholde 1 til 2 beboerdage igen i 2010.
Ø Den første søndag i advent gentog bestyrelsen succesen fra sidste år og inviterede på gløgg og æbleskiver på fællespladsen. Også her deltog mange beboere.
Ø Bestyrelsen har været i kontakt med en byggesagkyndig, Hr. Finn Zeuthen, som blandt andet er kendt fra tv programmet ”Klamphuggerne”, vedrørende de våde pletter, vi har under vinduer og i gavle. Hans udtalelser er vedhæftet denne beretning. Bestyrelsen har ikke umiddelbart noget svar på, hvordan vi takler problemet og har derfor valgt at spørge generalforsamlingen.
Ø Bestyrelsen har her i vinter fået udskiftet alle pærerne i vores vejbelysning. Årsagen til dette er, at flere af pærerne i standerne var begyndt at springe.
Ø I efteråret har Greve kommune etableret et regnvandsbassin ude på marken og i den forbindelse nedbrudt volden for enden af stamvejen. Bestyrelsen er i kontakt med kommunen om genetablering af volden eller en eller anden form for afspærring. Kommunen har oplyst, at dette arbejde vil blive udført, så snart vejret tillader det.
Ø Bestyrelsen har afholdt møde med Greve kommune vedrørende fortolkningen af lokalplanen. De væsentligste spørgsmål og svar er som følger.
1. Må der opsættes redskabsskur på fællesarealet og hvor stort? Sv. Ja, men der skal søges om tilladelse, 20 – 30 m2.
2. Udhuse, må de udbygges? Må der anvendes anden træsort i stedet for lærk eller cedertræ? Sv. Der må udvides, så det samlede areal udgør 10m2. Der skal ansøges om tilladelse og laves en plan, så de fremtræder ensartet. Endvidere skal taget være beklædt med tagpap. Anden træsort kan anvendes, hvis det bliver malet hvidt.
3. Må der opsættes brændeovne? Sv. Ja, brændeovne er tilladt, men der skal ansøges om tilladelse og installeres efter gældende regler.
4. Hække. Skal det være bøgehække? Sv. Ikke nødvendigvis, bare det er løvfældende.
5. Overdækning af terrasse? Sv. Ja, 10 m2, men der skal søges tilladelse og godkendelse hos kommunen. Derefter vil det være standard.
6. Udestuer. Hvor store? Kan der dispenseres? Er der en standard? Hvor tæt på skel? Sv. I henhold til lokalplanen må størrelsen være 10m2. Om der kan dispenseres, er en politisk afgørelse. Nej, der findes ingen standard. Den udestue, der allerede findes i bebyggelsen, er ikke godkendt af kommunen. Der er tilsyneladende ikke fra Kildegård huses side søgt om byggetilladelse. Kommunen kan intet finde omkring udestuen ved nr. 25, og på spørgsmålet, om man ville forlange den fjernet, var svaret nej. Hvis derskal bygges udestuer, skal der udarbejdes et projekt, der skal godkendes afkommunen, og som derefter bliver standard. Afstanden til skel skal i udgangspunktet være 2,5 meter.
7. Skilt med legende børn? Må det opsættes? Sv. Ja, det må gerne opsættes.
8. Overdækning af døre. Let overdækning? Trækonstruktion med røde tegl? Sv. Ja, men konstruktion skal godkendes af kommunen, og herefter vil det være standard.
9. Parkering på vendepladser. Må der parkeres? Sv. Der findes intet forbud. Det er op til grundejerforeningen. Dog skal nævnes, at formålet med vendepladser er, at redningskøretøjer, renovationsbiler samt evt. besøgende og beboere skal kunne vende uden at skulle bakke hele vejen ud.
10. Fast hegn mellem husene. Hvor langt? Sv. Ifølge lokalplanen må det være 2,5 meter fra mur, men kommunen tager det ikke så nøje, om det er lidt længere.
Dette var i store træk de svar, vi har fået fra kommunen.
Ø Bestyrelsen har indhentet forslag og pris på overdækning af døre. Overdækningen er en trækonstruktion med røde tegl til en pris mellem 4-5000 kr. Vi undersøger dog, om vi kan få nogle andre forslag og priser.
Ø Vores hjemmeside har fungeret nogenlunde i årets løb. Vi opfordrer dog medlemmerne til at være lidt mere aktive på hjemmesiden. Ligeledes vil bestyrelsen bestræbe sig på at informere bedre via hjemmesiden fremover. Bestyrelsen har lagt billeder fra diverse arrangementer ud på hjemmesiden.
Ø Bestyrelsen har i årets løb, talt om eventuelt at opsætte en flagstang på fællesarealet, men har her valgt at spørge om generalforsamlingens holdning.