Grundejerforeningen blev reelt overdraget til beboerne samtidig med, at den nuværende bestyrelse blev valgt på den ekstraordinære generalforsamling den 28. september 2007.
D.1.10 2007 blev det første bestyrelsesmøde afholdt, hvor bestyrelsen konstituerede sig med formand - næstformand og kasserer. Det blev ligeledes besluttet at afholde bestyrelsesmøder den første tirsdag i hver måned.
Det første, bestyrelsen tog fat på, var at undersøge, om vi skulle underskrive skødet på fællesarealerne. Efter råd fra 2 forskellige advokater skrev vi under og har efterfølgende fået det tinglyste skøde retur.
Bestyrelsen lavede en aftale med vej og park om saltning / grusning samt snerydning i vinterperioden. Vi har ligeledes tegnet en ansvarsforsikring for fællesarealerne.
Bestyrelsen har hele tiden og er stadig i dialog med Bent Munk og med Hoffmann om færdiggørelse af veje samt fællesarealet. Jeg har indenfor de sidste 14 dage været i en meget positiv dialog med Bent Munk, som har oplyst skriftligt, at fællesarealet vil blive drænet og beplantet med træer. Han oplyser endvidere, at en tegning med forslag til dræn samt ansøgning om tilladelse til udførelse vil blive tilsendt kommunen i denne uge. Han forventer, at drænarbejdet vil blive igangsat indenfor 1 måned eller 2. Han oplyser endvidere, at Hoffmann er ved at undersøge, hvornår sidste lag asfalt kan lægges, men Bent Munk mener, at det skal være betydeligt varmere i vejret, før det kan lade sig gøre rent fagligt. Jeg har ligeledes modtaget et forslag til 1 års - syn på Kildeagerhusene og dette vil ifølge forslaget foregå fra d.7 til d.13. april. Vi får dog nærmere besked med præcise datoer og tidspunkter inden ret længe.
Bestyrelsen har ligeledes undersøgt, om vejbelysningen er i overensstemmelse med lokalplanen, som siger, at det skal være parkbelysning. Det er der tilsyneladende her. Bestyrelsen er dog i gang med at undersøge, om det skulle være muligt at sætte nogle andre lyskilder op, som giver mere lys på de standere, vi har.
Bestyrelsen har udfærdiget et forslag til nye vedtægter. Disse kommer til debat og afstemning på generalforsamlingen senere i aften. For god ordens skyld skal nævnes at vedtægtsforslaget er forhånds godkendt af Greve kommune med 2 mindre rettelser men det kommer jeg tilbage til under pkt. 5 a.
Bestyrelsen har også udarbejdet et forslag til nyt ordensreglement for bebyggelsen. Også dette kommer til debat og afstemning senere i aften.
Vi har fået oprettet en hjemmeside
med div. informationer omkring grundejerforeningen.
Ligeledes har vi indgået en aftale med pbs således, at der kan indbetales kontingent via betalingsservice.
Bestyrelsen har tilsluttet sig en gruppe af grundejerforeninger i Greve Kommune, under navnet: ”Vand i Greve”.
Bestyrelsen har drøftet, hvorledes man forestiller sig, at fællesarealet skal indrettes, men vi har valgt at spørge beboerne via spørgeskemaer, som vi også har gjort det vedrørende behov for et eventuelt beboerblad.
Endelig har vi drøftet muligheden af at arrangere en forårs / sommerfest for alle beboere, dog med egenbetaling, og også her har vi valgt at spørge, om der er interesse fra beboerne side.